EAC-godkendelse
I TR CU regulativerne er det fastsat hvad der kræves som dokumentation for at et produkt overholder de gældende regler. Et af følgende skal kunne fremvises som bevis for godkendelse
- EAC-certifikat (Certificate of Conformity)
- EAC-erklæring (Declaration of Conformity)
- Fritagelse for godkendelse (Refusal letter)
- Landespecifik godkendelse (-r)
EAC certifikat – Customs Unions Certificate
Et EAC-certifikat kan KUN udstedes af et firma som er akkrediteret af de lokale myndigheder. Certifikatet er en bekræftelse fra certificerings firmaet på at varen overholder gældende lovgivning. Et EAC-certifikat bekræfter at varen overholder de regler der er fastsat i det tekniske regulativ som varen hører under. Det kan udstedes og gælde for et hvis antal styk, en enkelt sending eller for løbende serieproduktion. Det er gældende i op til 5 år.
Får at få udstedt et EAC-certifikat kræves der, for de fleste produkter, at der udføres laboratorietest samt fabriksrevision. Se mere under Trin 3.
Nedenunder er et EAC-certifikat. Certifikatet udstedes på specielt papir med forløbende serienumre.
EAC erklæring – Customs Union Declaration
En EAC-erklæring kan KUN udstedes af et firma som er akkrediteret af de lokale myndigheder. Her er det ansøgeren/producenten som bekræfter at varen overholder de gældende regler – det er IKKE certificerings firmaet som bekræfter det. For serieproduktion er det gældende i op til 5 år for enkelt produkt eller enkelt sending er der ingen udløbsdato.
Der kræves IKKE laboratorietest og fabriksrevision for produkter hvor der skal udstedes EAC-erklæring.
Nedenunder er et eksempel på en EAC-deklaration.
Forskel på EAC-erklæring og EAC-certifikat.
Begge har samme juridiske betydning, men der er nogle små nuance forskelle
- EAC-erklæring, her er det det firma som EAC-erklæringen er udstedt til som er ansvarlig for bekræftigelse af rigtigheden af oplysningerne i selve deklarationen.
- EAC-certifikat her er det et akkrediteret certificerings firma som bekræfter at produktet lever op til de gældende regler.
- EAC-erklæring er en fast skabelon som bliver printet på blankt A4 papir.
- EAC-certifikat er et fortrykt dokument med fortløbende serie nr.
- Det stilles størrer krav for at modtage et EAC-certifikat end en EAC-erklæring.
Alle produkter som har opnået godkendelse i den Eurasiske Økonomiske Union registreres automatisk i en fælles offentlig database med alle godkendte produkter.
Fritagelse for godkendelse
For nogle produkter kræves der ingen godkendelse. For sådanne produkter udfærdiges der normalt et såkaldt “refusal letter” som er et dokument som bekræfter at produktet er fritaget for godkendelse. Dokumentet bruges som bevis for fritagelsen overfor kunder, kontrol- samt toldmyndighederne.
Landespecifik godkendelse – Rusland
Ligesom i EU kan der forekomme nogle landespecifike regler. De landespecifike regler kan betyde at der enten skal laves
- Specielt certifikat som kun gælder i Rusland.
- Ekstra certifikat(-er) gældende i Rusland som et supplement til en EAC-godkendelse.
Nedenunder er nævnt certifikater som er specifikt krævet for Rusland.
En vare kan godt skulle godkendes under både et Customs Union regulativ samt et russisk regulativ. Det gælder blandt andet for nogle maskiner og udstyr hvor der kræves opfyldelse af følge regulativer og regler.
- TR CU 004/2011 Lav spændingsdirektivet.
- TR CU 010/2011 Maskindirektivet.
- Russisk brandsikkerheds regler (Russian Fire Safety Certificate).
Nedenunder er de landespecifike regulativer for Rusland.